Kære Berlingske-læser

Det er blevet fredag og tid til ugens sidste Business-update fra nærværende erhvervsredaktion, der giver dig en overflyvning over en række af dagens historier om økonomi og erhvervsliv.

Blandt andet om en næstformands hustru, der opkøber aktier efter direktørfyring, en handelsaftale med to, som ligner tabere, og om danskernes fælles pensionskasse ATP, der bruger millioner i administration på at udbetale 700.000 kroner.

God læselyst!

1# – ATP-fond brugte 8,5 millioner på at udbetale 700.000

Vi begynder hos danskernes fælles pensionskasse ATP, der i dag forvalter knap 700 pensionsmilliarder.

ATP har de seneste år fået massiv kritik for pensionskassens evne til at få danskernes tvungent indbetalte penge til at vokse og har siden 2021 formået at mindske formuen med 250 milliarder kroner.

Nu vækker et nyt regnskab fra en anden del af forretningen ligeledes opsigt. For pensionskassen administrerer også garantiordningen AFU – Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede – der udbetaler penge til danske lønmodtagere i udlandet, hvis deres arbejdsgiver går konkurs.

Størstedelen af fondens udgifter går imidlertid ikke til erstatninger til danske lønmodtagere, men derimod til administration. Det skriver Børsen på baggrund af en årsrapport, der viser, at AFU brugte 8,5 millioner på at udbetale 700.000 kroner.

Der er dog tale om en slags besparelse, da AFU i 2023 brugte 9,6 millioner på at udbetale 200.000. Det var ligeledes en forbedring sammenlignet med 2022, hvor det kostede AFU 9,8 millioner at udbetale 100.000, hvilket Børsen beskrev sidste år.

Jan Sabroe, der er underdirektør i Kundecenter Pension og Sikring i ATP, forsvarer over for Børsen millionomkostningerne i et skriftligt citat.

»Ved første øjekast kan jeg godt forstå omkostningerne kan virke høje, men her er det vigtigt at forstå, at AFU er en solidarisk ordning, der skal sikre, at alle medarbejdere, der udfører arbejde i Danmark som udstationeret fra en udenlandsk virksomhed, får deres løn, og holde de udenlandske virksomheder ansvarlige for at overholde danske løn- og arbejdsvilkår,« lyder det.

2# – Efter topchef-fyring købte ejers kone aktier for millioner

Mandag eftermiddag meddelte Coloplast, at bestyrelsen havde besluttet at fyre selskabets topchef gennem de seneste syv år, Kristian Villumsen, med øjeblikkelig varsel.

En opsigtsvækkende udmelding, der kom efter et skuffende regnskab, og som tirsdag fik aktien til at dykke omkring seks procent.

Samme tirsdag valgte Coloplasts næstformands hustru, Gerda Louis-Hansen, at købe aktier for 12 millioner.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af en selskabsmeddelelse.

Gerda Louis-Hansen er gift med næstformand Niels Peter Louis-Hansen, hvis far grundlagde Coloplast, som han i dag ejer omkring 20 procent af.

Over for Berlingske har bestyrelsesformand Lars Rasmussen fortalt, at afskedigelsen af Kristian Villumsen ikke skyldes uregelmæssigheder, men peger på svigtende resultater som årsagen til, at en enig bestyrelse gav topchefen sparket.

»Vi må konstatere, at når vi ser på værdiskabelsen den seneste periode og den nuværende performance, så har bestyrelsen spurgt sig selv: Handler det her kun om eksterne forhold, eller er der også nogle interne forhold, som kan være mere optimale? Og der er vi kommet frem til, at det nok er nu, vi skal skifte ud, hvis vi skal hæve eksekveringskraften i selskabet,« sagde han.

3# – Dansk gigant investerer millioner i USA

Pumpegiganten Grundfos vil gennemføre en trecifret millioninvestering i selskabets produktion i USA.

Det skriver Finans og fortæller, at der er tale om en udvidelse i den texanske by Brookshire, hvor Grundfos har fabrik og amerikansk hovedsæde.

Cirka 25 procent af Grundfos' omsætning stammer fra den amerikanske forretning, skriver mediet.

Ifølge Grundfos skal investeringen »øge kapaciteten og forbedre Grundfos’ evne til at betjene nordamerikanske kunder mere fleksibelt og med kortere leveringstider«.

Investeringen sker samtidig med, at den amerikanske præsident Trump rasler med sablen og har pålagt knap 100 lande straftold. En fremfærd, der dog for nuværende er sat på hold.

Straftolden er blandt andet tiltænkt at skulle øge investeringerne på amerikansk grund og skabe arbejdspladser. Det har cheføkonom i Nordea Helge Pedersen ad flere omgange påpeget over for Berlingske.

»Formålet er helt klart at få produktion flyttet til USA. Det lægger Trump heller ikke skjul på,« sagde han, da straftolden blev annonceret.

Ifølge Det Hvide Hus selv har Donald Trump med sin fremfærd foreløbig »sikret« USA tilsagn på investeringer for over 5000 milliarder dollar.

Derudover har administrationen regnet sig frem til, at disse investeringer vil skabe 450.000 arbejdspladser.

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

A: Den kan opsiges med et tweet. »Historisk omfattende« handelsaftale er en ligegyldig parentes

Donald Trump kunne torsdag med stor fanfare fremlægge en handelsaftale med Storbritannien. Nu vil det gå hurtigt med lignende aftaler, kunne man forstå. Men er dette en aftale til efterlignelse? Begge parter ligner tabere.

Læs artiklen her.

B: »Folk vil sige mange ting om mig, når jeg dør,« siger Bill Gates – og lover at give sine penge væk

Den amerikanske mangemilliardær og medstifter af Microsoft skruer op for tempoet på sine donationer. Samtidig kommer han med svidende anklage mod Elon Musk.

Læs artiklen her.

C: Storbritannien vil ramme Putins krigskasse – angriber skyggeflåde på ny

Storbritannien vil have lyssky handel med russisk olie fra gamle tankskibe stoppet og udvider sanktionerne markant.

Læs artiklen her.

Tak, fordi du læste med – og god weekend!

Den japanske spilgigant Nintendo forventer at kunne sælge 15 millioner af sin nye spillekonsol Switch 2 i det kommende år.

Det er mindre end forventet, for analytikerne havde regnet med et salg på 16,8 millioner styk, men Nintendo forudser, at den amerikanske toldkrig vil skære »et tocifret milliardbeløb i yen« af overskuddet.

Den længe ventede Switch 2 kommer på markedet om en måned, og den kommer til at koste mere end forventet i USA, som er et af de helt store markeder for spil.

450 dollar eller 3.000 kroner bliver prisen i USA på den håndholdte konsol, som efterfølger succesen med Switch, der kom på markedet i 2017. Dette til trods har der været et stort antal forudbestillinger.

Switch 2 bliver leveret fra 5. juni og lander dermed midt i Donald Trumps sværm af straftold på varer fra hele verden, der importeres til USA. Situationen har gjort det meget vanskeligt for virksomheder at vurdere, hvor meget de kan sælge i den kommende tid, og adskillige store amerikanske koncerner har direkte opgivet at fremlægge forventninger.

Nye spil kommer samtidig

Switch-konsollen har til dato solgt i 150,01 millioner eksemplarer, hvorved den sidder på 58,1 procent af det globale salg af spillekonsoller, viser tal fra analysefirmaet VGChartz. Japanske Sonys PlayStation 5 har med 75,28 millioner solgte konsoller erobret 29,2 procent af konsolmarkedet, mens Microsofts Xbox Series X/S med 32,77 millioner solgte konsoller sidder på 12,7 procent.

Nintendo står også bag den ikoniske spilfigur Super Mario.

Nintendos bestyrelsesformand, Shuntaro Furukawa, advarede ifølge den britiske finansavis Financial Times torsdag om, at hvis der kommer yderligere straftold, vil prisen på Switch 2 blive nødt til at stige, hvilket kan føre til faldende salg i USA.

Sammen med Switch 2 lancerer Nintendo flere nye spil, heriblandt den nyeste udgave i den storsælgende Mario Kart-serie.

Switch 2 minder betydeligt om forgængeren, med aftagelige styrehåndtag (controllere), men med en større skærm. Controllerne, der kan bruges som en mus eller kobles fra og holdes i hånden, fæstnes denne gang med magneter, og selve styrepinden (joysticket) bliver opgraderet.

Alle tidligere Switch-spil kan også spilles på den nye Switch 2.

Switch var den første konsol, der kunne anvendes alene eller tilkoblet et fjernsyn. Den afløste Wii U, der blev set som et flop efter succesen med den første Wii.

Nintendo kom ind på spilmarkedet i 1997 med sin Nintendo 64, der anses som en klassiker.

Endnu op mod 100 olietankskibe, der sejler i den såkaldte russiske skyggeflåde, bliver nu sat på Storbritanniens sorte liste.

Der er tale om en markant udvidelse af listen med helt op til 75 procent i forsøget på at få stoppet pengestrømmen til den russiske krigskasse efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

De sanktionerede tankskibe vil få forbud mod at anløbe britiske havne og risikerer at blive bordet og opbragt, hvis de sejler ind i britisk farvand.

Blandt andet Tyskland har tidligere opbragt og konfiskeret et tankskib, der mentes at være en del af skyggeflåden.

Skyggeflåden består af ofte udrangerede tankskibe, som i det skjulte sejler sanktioneret russisk olie rundt i verden og med alle midler forsøger at komme på radaren – blandt andet ved at slukke for deres positionssystemer, når olien oftest på åbent vand lastes over på andre tankskibe.

Milliardstor trafik

De skibe, som nu bliver ramt af de britiske sanktioner, er ifølge Storbritannien ansvarlige for siden begyndelsen af 2024 at have fragtet olie for mere end 18 milliarder pund eller 158 milliarder kroner rundt i verden.

Hidtil har 133 tankskibe med bånd til Rusland stået på den britiske sanktionsliste. Mange af disse skibe er også sanktioneret af andre lande.

41 af skibene står dog alene på den britiske liste, og 39 af dem er fortsat med at sejle med russisk olie, viser datasporinger af dem.

Der er udbredt bekymring for, at olietransporterne kan ende i miljøkatastrofer, fordi skibene er så gamle og i så dårlig stand.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, har ifølge BBC lovet, at Storbritannien vil gøre alt, hvad der står i dets magt, for at »ødelægge« Ruslands præsident, Vladimir Putins, »skyggeflådeoperationer, udsulte hans krigsmaskines olieindtægter og beskytte den undersøiske infrastruktur«.

Medstifteren af softwaregiganten Microsoft og verdens femterigeste mand, Bill Gates, forventer nu at have givet det meste af sin formue væk, når kalenderen viser 2045.

Den 69-årige amerikaner, som lige nu er personligt god for en formue på 168 milliarder dollar (1,1 billioner kroner), skruer op for sine donationer til godgørende formål.

»Folk vil sige mange ting om mig, når jeg dør, men jeg er besluttet på, at »han døde rig« ikke vil være en af dem,« skrev Bill Gates selv i et blogindlæg torsdag.

Han har allerede gennem sin og ekskonen Melinda French Gates' fond givet 100 milliarder dollar til sundheds- og udviklingsprojekter, og han forventer over de næste 20 år at bruge endnu 200 milliarder dollar, afhængigt af markedsudviklingen og inflationen, eftersom en betydelig del af hans formue består af aktier.

Holder han tempoet, vil 99 procent af hans formue være brugt i 2045. På det tidspunkt forventer han, at der vil være andre rigmænd, der bedre kan håndtere de fremtidige udfordringer.

Bill Gates stiftede sammen med Paul Allen i 1975 it-virksomheden Microsoft, som siden er blevet en teknologigigant takket være styresystemet Windows og Office-kontorpakken med programmer som Word, Excel og PowerPoint. I dag er Bill Gates helt ude af Microsoft, som han i 2000 forlod som topchef og i 2014 som bestyrelsesformand.

Han har siden ligesom en række andre rigmænd, med navnkundige Warren Buffett som det store forbillede, brugt af sin formue til at støtte godgørende formål.

Anklager Musk for at slå børn ihjel

Kritikere har dog sagt, at det sker for at undgå at betale skat, og at Bill Gates' enorme investeringer har givet ham en uhørt magt over det globale sundhedssystem.

Hans donationer er målrettet at forhindre forudsigelige sygdomme, som slår mødre og børn ihjel, at stoppe infektionssygdomme som malaria og mæslinger samt at kæmpe mod den fattigdom, som hundreder af millioner lever under.

Bill Gates kritiserer samtidig voldsomt de store nedskæringer, som hans rigmandskollega Elon Musk – verdens rigeste – har gennemført i det offentlige USA som del af makkerskabet med præsident Donald Trump.

»Disse nedskæringer vil dræbe ikke blot børn, men millioner af børn. Det ville man ikke have forventet, at verdens rigeste person ville gøre,« lød den syrlige kommentar fra Bill Gates i et tv-interview.

Elon Musk, hvis politiske engagement har ramt Tesla, som han er topchef for og storejer i, hårdt, svarede efterfølgende i en kommentar på det sociale medie X, som han selv ejer, at »Gates er en kæmpe løgner«.

Omkring 80 procent af det amerikanske hjælpeprogram USAID er blevet skåret væk af Elon Musk og hans folk i det såkaldte Department of Government Efficiency (DOGE).

Han kritiserer også Storbritannien og Frankrig for at skære ned på deres internationale hjælpebudgetter.

»Det er uklart, om verdens rigeste lande fortsat vil hjælpe de fattigste,« skriver Bill Gates i blogindlægget, hvor han lover at fortsætte sin egen fonds støtte.

Den vil i 2026 nå op på et budget på ni milliarder dollar og året derefter på omkring ti milliarder.

Tomme butikshylder og høj inflation.

Umiddelbart skrækscenariet for enhver amerikansk præsident, der gerne vil være populær hos vælgerne.

Og inden for kort tid kan Donald Trump stå med en udfordring, som næsten kun kan blive løst ved at slække på de svimlende toldsatser, som USA og Kina har pålagt hinanden.

Lige nu har amerikanerne endnu ikke for alvor mærket konsekvenserne af den såkaldte Liberation Day, hvor den amerikanske præsident Donald Trump 2. april pålagde striber af toldsatser på en lang række lande.

Amerikanske supermarkeder og andre butikker har hastet med at få varer fra Kina til USA, inden toldfælden klappede i. Men fortsætter den nuværende situation, vil hylderne i de amerikanske butikker snart begynde at blive tomme.

»Vi har aldrig set tomme hylder i USA, og det har ingen amerikanere stemt for,« sagde Vincent Clerc, topchef i Mærsk, på et pressemøde torsdag i anledning af den danske virksomheds regnskab for årets første tre måneder.

Lige nu opkræver USA 145 procent told på kinesiske varer, mens Kina den anden vej har pålagt amerikanske varer en told på 125 procent. Reelt er det et stop for handel for de mange toldbelagte varer mellem de to lande.

Fragt til USA styrter ned

I de amerikanske havne er mængderne af varer, som kommer fra Kina, faldet dramatisk. Den store amerikanske havn Port of Los Angeles meldte tidligere på ugen, at der i april var et fald i varemængderne på 35 procent sammenlignet med den tilsvarende måned sidste år.

Og de store amerikanske supermarkedskæder Walmart og Target har advaret om, at amerikanerne meget snart kommer til at se på både tomme hylder og kraftige prisstigninger, hvis ikke Trump ændrer kurs.

Det er Vincent Clerc heller ikke i tvivl om.

»Enten kommer der mindre told på Kina, eller også skal vores kunder afgøre, om de vil sælge med 145 procents told. Gør de det, kommer der inflation,« sagde Vincent Clerc.

Han sagde samtidig, at Mærsk har oplevet store fald i fragtmængderne til USA. Og han understregede, at der lige nu kommer betydeligt færre varer ind i USA, end der er behov for.

»Lige nu falder volumenerne kraftigt, men på et tidspunkt skal de komme tilbage til der, hvor forbruget er,« sagde Vincent Clerc.

Mærsk-topchefen regner med, at mængden af fragt på containermarkedet begynder at stige igen.

»Nu bringer amerikanerne mindre ind, end de forbruger. Det betyder, at lagrene bliver tømt, og på et tidspunkt skal de finde ud af, hvad de vil gøre ved det, og jeg tror, volumenerne vil begynde at stige,« sagde Clerc.

Kunder i chok

Mærsk-chefen påpegede, at mange af rederiets kunder nærmest virker paralyserede i øjeblikket. Godt nok har Trump – bortset fra Kina – udskudt sin gengældelsestold på mange lande i 90 dage, men usikkerheden alene får dem til at vente med at træffe beslutninger.

»Vi har rigtig mange kunder, som har trukket i håndbremsen og nu venter for at se, om tolden på 145 procent bliver ved at være der. Det betyder, at der nu er en stor pause for mange af dem,« sagde Vincent Clerc.

Han sagde også, at han har svært ved at forstå den overordnede idé om at pålægge told på udenlandske varer for at trække produktion hjem til USA. For amerikanerne vil få meget svært ved selv at producere mange af de varer, som nu blevet pålagt told.

»Drømmen om at kunne producere alt lokalt er uladsiggørlig. Amerikanernes arbejdsløshed er historisk lav, og de er i gang med at deportere hundredtusindvis af mennesker i arbejdsalderen. Hvor skal arbejdskraften komme fra?,« sagde Clerc om de mange immigranter, som USA i øjeblikket sender ud af landet.

Mærsk-chefen sagde, at den måde, som forbrugerne i dag modtager et produkt på, er en konsekvens af mange års udvikling af verdens forsyningskæder. De fleste af de fabrikker, der forarbejder og producerer de varer, som ender hos de vestlige forbrugere, befinder sig i øjeblikket i Sydøstasien.

»Det har taget årtier at få bygget den globale forsyningskæde, som den er i dag, og det vil tage lang tid at ændre det. Vi kan for eksempel se, hvordan Apple har forsøgt i mange år at komme ud af den forsyningskæde, som de har gennem Asien, og de har stadig ikke kunnet vise ret mange resultater fra det,« sagde Clerc.

Kommer til at tjene mellem nul og 20 milliarder

Han kunne overordnet glæde sig over et regnskab, hvor det danske rederi tjente 8,2 milliarder kroner på driften i årets første tre måneder. Det er mere, end markedet forventede, og en god start på året, hvor rederiet regner med at tjene et sted mellem nul og 20 milliarder kroner.

»Normalt vil man indsnævre så bredt et interval på det her tidspunkt. Men grunden til, at vi ikke gør det, er, at man virkelig skal være modig, hvis man mener, at verden er blevet mere sikker end for tre måneder siden,« sagde Clerc.

Han har tidligere sagt, at det vil påvirke forventningerne, hvis Suez-kanalen ville blive genåbnet. Den centrale søfartsåre har længe været lukket, fordi den iranskstøttede Houthi-bevægelse i Yemen har angrebet vestlige handelsskibe med raketter. Det er sket i protest mod Israels krig i Gaza, hvilket har tvunget rederierne til at tage den lange omvej syd om Afrika.

Ingen sikkerhed i Suez-kanalen

Men på det seneste har amerikanerne varslet en aftale med houthierne.

»Vi mener ikke, at Det Røde Hav bliver genåbnet i år. Det er meget uklart, hvad aftalen mellem USA og houthierne betyder, og det er meget uklart, hvad der sker med den forfærdelige situation i Gaza. Samlet er der ikke grund til at tro, at sikkerheden bliver meget bedre i Suez i det næste år,« sagde Mærsk-topchefen.

Indtil videre har Vincent Clerc masser af udfordringer. Men han kan få endnu mere at tage stilling til.

For den omfattende handelskrig kan senere eskalere yderligere, hvis Europa vælger at gengælde de toldsatser, som amerikanerne har lagt på europæiske varer.

Torsdag fremlagde EU-Kommissionen en ny liste over, hvilke amerikanske varer der vil blive pålagt straftold, hvis ikke det lykkes at lande en handelsaftale mellem USA og EU.

Samtidig har Europa-Kommissionen åbnet en sag i Verdenshandelsorganisationen (WTO) mod USA. Den drejer sig om de universelle såkaldte »gengældelsestoldsatser« og tolden på biler og bildele, hed det torsdag fra Kommissionen.

Blot tre måneder, efter at topchef Lars Fruergaard Jørgensen forsvarede Novo Nordisks diversitetspolitik i USA, har selskabet måttet give efter.

Selskabets amerikanske forretning deltager ikke længere i den globale indsats for at få en mere mangfoldig ledelse.

Nu forklarer Lars Fruergaard Jørgensen over for Berlingske, hvorfor medicinalkoncernen har været nødt til at bøje sig for Donald Trump og droppe et initiativ, som ellers har været et af hans hjertebørn.

Mangfoldighed er ifølge topchefen en dybt forankret del af Novo Nordisks værdigrundlag – kendt som »The Novo Nordisk Way«.

»Det kan ikke gradbøjes,« slår Novo-topchefen fast.

»Men,« tilføjer han, »det er også vigtig at være inkluderende over for regler og lovgivning i forskellige lande.«

»Som en reguleret industri kan vi ikke bare gradbøje regler. Der er regler for, hvordan vi kan markedsføre vores produkter. Der er regler for, hvordan vi dokumenterer sikkerheden af produkter. Og nogle gange er der også regler for, hvordan vi driver diversitetsagendaer, hvordan vi kan udvælge folk til træningsprogrammer, og hvordan vi kan stille mål for ledelsen,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Trumps dekreter sætter retningen

Reglerne, som Lars Fruergaard Jørgensen henviser til, er de anti-DEI-dekreter, som USAs præsident Donald Trump underskrev allerede i sin første uge som præsident.

DEI står for Diversity, Equity og Inclusion og er en fællesbetegnelse for politikker, principper eller kvoter, som virksomheder og det offentlige bruger til at skabe bedre adgang for minoriteter på arbejdsmarkedet.

Et af dekreterne kræver, at regeringsagenturer kontraktligt forpligter leverandører og bevillingsmodtagere til at skrive under på, at de »ikke driver programmer, som fremmer DEI«.

DEI er nemlig ikke længere lovligt under Trump, men derimod umoralsk, som det fremgår af dekreterne.

Det rammer Novo Nordisk, som blandt andet leverer medicin til patienter, der er dækket af de statslige forsikringsordninger Medicare og Medicaid.

På et pressemøde i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet for 2024 spurgte Berlingske, om Novo Nordisk kunne blive nødt til at gøre noget eller ændre retorik i USA, efter at en række store virksomheder havde rullet deres initiativer inden for mangfoldighed tilbage.

»Jeg tror, at folk vil føle, at det, jeg giver udtryk for her, er det, jeg altid har givet udtryk for. Så det tror jeg ikke kommer til at ændre sig,« svarede Lars Fruergaard Jørgensen.

Ikke op til os at være smagsdommere

Men nu har han altså bøjet sig og dropper at rapportere konkrete måltal samt at opstille konkrete krav til mangfoldighed i USA.

»Det er ikke op til os at være smagsdommere over, om det, en administration i et givet land mener, er rigtigt. Så vi tilpasser vores rapportering og målfastsættelse, men det ændrer ikke på vores værdier. Novo Nordisk Way kan jeg ikke lave om på. Den gælder fortsat i USA,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Ifølge Lars Fruergaard Jørgensen handler det om ikke at risikere at blive dømt i USA for en fodfejl på noget, som er en formalitet, men som kan betyde, at det bliver sværere for Novo Nordisk at gøre det, »vi faktisk gerne vil internt i virksomheden«.

»Så vi skal selvfølgelig efterleve reglerne, og der er forskellige ting, man ikke må, baseret på den lovgivning, der er. Men vores værdigrundlag i The Novo Nordisk Way gælder stadig lige så meget i USA, som det gælder andre steder. Vi rapporterer bare anderledes på det, og vi måler ledelsen på en anden måde,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Fruergaards hjertebarn

Målene for kønsdiversitet i Novo Nordisk har været lidt af et hjertebarn for Fruergaard.

Det er fem år siden, at han indførte et nyt mål for kønsdiversitet i de øvre dele af ledelsen. Det skete, efter at der nærmest havde været noget, der mindede om et regulært oprør, på vej over manglen på kvinder i ledelsen i Novo Nordisk.

Fruergaard kom dengang frem til, at selskabets hidtidige måde at måle diversitet på ikke gav de rigtige resultater.

Det var ikke nok at opstille mål om, at alle ledelsesteam skulle være diverse, for målene kunne man opfylde ved at hive en udenlandsk medarbejder eller en kvindelig assistent ind og så ellers fortsætte som tidligere.

»Jeg fortryder, at jeg ikke trådte i karakter tidligere på spørgsmålet om diversitet, for det kunne have skabt hurtigere forandringer. Det tog lang tid, før vi rigtig kom op i gear og virkelig fik sat en kultur, hvor vi driver mere inklusion og bliver mere diverse i Novo Nordisk,« sagde Lars Fruergaard Jørgensen dengang i et større interview med Berlingske.

I august 2021 indførte Novo Nordisk derfor nye mål for diversitet og inklusion i ledelse. Et af målene var, at mindst 45 procent af en ledelsesgruppe skulle være kvinder eller mænd senest i 2025. På den måde blev der både plads til fleksibilitet og til de ledere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde.

I 2021 var andelen af kvinder i lederpositioner på seniorniveau 36 procent. Året efter var den vokset til 39 procent. Ved udgangen af marts i år var andelen 42 procent – altså stadig et stykke fra målet om mindst 45 procent kvinder.

Lars Fruergaard Jørgensen afviser, at ændringerne i USA er et udtryk for, at Novo Nordisk nu bevæger sig i en mere konservativ retning.

»Nej, det gør det ikke. Vi tror, at en grundlæggende præmis for at være en dygtig, innovationsbaseret virksomhed er, at vi har diversitet, og at vi inkluderer forskellige medarbejdere,« siger Lars Fruergaard Jørgensen, der har brugt en del tid på at kommunikere budskabet til medarbejderne internt i Novo Nordisk.

I USA har en række store virksomheder som McDonald's, Google, Meta og Walmart droppet deres DEI-programmer.

Herhjemme vakte det tidligere på året opsigt, da Finans kunne afsløre, at den danske legetøjskoncern LEGO havde fjernet sporene efter mangfoldighed i sin årsrapport og blandt andet ændret sin omtale af kønsbalance som en »ambition«, hvor det tidligere havde været et »mål«.

Blikket er stift rettet mod rummet i disse dage, mange steder i verden, mens man venter på, at en del af et 53 år gammelt, sovjetisk bygget rumfartøj banker ind i Jordens atmosfære.

Kosmos 482 blev sendt op fra Kasakhstan i marts 1972 som en del af en sovjetisk rummission til Venus, men det nåede aldrig længere end til et lavthængende kredsløb om Jorden, før det splittedes i fire dele, efter at der var problemer med raketten, der skulle bringe det op.

Det, der formentlig er landingsmodulet, ventes nu at vende tilbage til Jordens atmosfære omkring 10. maj, efter at have cirklet rundt på sin særdeles langsomme færd lige siden uheldet, med en hastighed på lige nu lidt over 27.000 km/timen, og ifølge den amerikanske rumorganisation NASA vil det næppe være hele modulet, der når at brænde op.

Dele af det kan overleve turen. Hvor Kosmos 482-stykket mere præcis vil lande, kan ingen endnu regne ud, men da 70 procent af Jorden er dækket af hav, vil det næppe forårsage større skade, når det rammer Jorden igen, skriver BBC.

»Det er mere sandsynligt, at man vinder i lotteriet, end at man bliver ramt af dette stykke rumskrot,« beroliger analytiker Stijn Lemmens fra Det Europæiske Rumforskningsagentur (ESA).

Landingsmodulet menes at være omkring en meter bred og veje næsten et halvt ton. Det er konstrueret, så det kan klare den voldsomme varme og det ditto store tryk i Venus' atmosfære. Derfor er det meget robust, hvorfor eksperter mener, at det godt kan overleve hjemrejsen til Jorden.

Modsat moderne rummoduler har Kosmos 482-stykket ikke længere sin faldskærm, som normalt bruges til at bremse hastigheden i faldet.

Der er betydelige penge at spare ved at tanke bilen, hvis man alligevel er i Sverige.

Svenskerne har nemlig Europas næstbilligste benzin, mens danskerne tanker til de næsthøjeste priser.

Lige nu koster en liter benzin i Sverige omkring 15 svenske kroner – det laveste niveau i fire år. Det svarer til 10,30 danske, hvilket fortsat er langt billigere end herhjemme, selv om den svenske kronekurs på det seneste er steget noget.

I dag betaler man 69 danske øre for én svensk krone, hvor man indtil for kort tid siden igennem mange måneder kunne nøjes med at betale 63 danske øre pr. svensk krone.

Kører man ind på en dansk tankstation i dag, skal man forvente at betale omkring 14,79 kroner for en liter blyfri 95-benzin.

Den konservativtledede svenske regering nedsatte 1. januar 2024 afgifterne på benzin og diesel i Sverige.

Under inflationen i sommeren 2022 var benzinprisen i Sverige helt oppe på 24 svenske kroner (16,46 danske). I Danmark toppede benzinprisen 6. juni 2022. Da betalte man 18,92 kroner pr. liter ved tankstanderen.

Lige nu falder olieprisen, som ligger til grund for benzin- og dieselpriserne. Siden begyndelsen af april er en tønde nordsøolie gået fra at koste omkring 75 dollar til nu at være nede omkring de 60 dollar.

Analytikere forventer, at den billigere olie vil smitte af på benzinpriserne, således at disse falder endnu et nøk.

Det dyreste land at tanke benzinbilen op i er lige nu Island.

Strømmen er for alvor gået af Tesla. Produktionen af færdige biler på fabrikkerne i Kina falder for syvende måned i træk, samtidig med at der kommer stadigt flere europæiske katastrofetal over salget.

I april leverede Teslas fabrik i Shanghai i Kina seks procent færre færdige biler end for et år siden, nemlig 58.459 Model 3 sedan og Model Y sport, viser friske tal fra brancheorganisationen China Passenger Car Association (CPCA).

Det er syvende måned i træk, at produktionen er faldet. Det kan ikke ses af tallene, hvor mange af bilerne der sælges i Kina, som er verdens største bilmarked, og i udlandet, men i april voksede det samlede salg af elbiler og hybridbiler (med både el- og benzinmotor) i Kina med 42 procent til 1,14 millioner styk.

Voldsomt fald i salget

Tesla kæmper samtidig med et voldsomt faldende salg globalt, særlig på grund af Tesla-topchef og -storejer Elon Musks deltagelse i amerikansk politik i et nært samarbejde med præsident Donald Trump. Det har skabt forbrugerboykot verden over og har mange steder ført til hærværk mod Tesla-biler, både hos privatpersoner og hos forhandlere, samtidig med at der har været demonstrationer uden for mange Tesla-salgssteder.

I januar-marts var Teslas globale salg det laveste i tre år, selvom elbilsalget stiger og stiger i de vigtigste lande.

En ny udgave af Teslas Model Y har ikke hjulpet Tesla. Salget er kun fortsat nedad.

I Europa er tilbagegangen meget voldsom. Der er kæmpe fald i Teslas salg i otte af de ti lande, hvor elbiler sælger bedst.

I Frankrig og Tyskland, som er de største eurolande, gik Teslas salg i april tilbage med henholdsvis 59,4 og 46 procent. I Frankrig blev der således kun indregistreret 863 nye Tesla-biler. Tyskland er det største elbilmarked i Europa.

Et tredje stort marked, Spanien, gik 36 procent tilbage for Tesla i april, Portugal faldt med 33 procent, hvilket er mere end i de tidligere måneder, mens der i Storbritannien blev solgt 59 procent færre Tesla-biler – nemlig kun 512 styk – end for et år siden.

Det danske Tesla-salg er dykket med hele 67,2 procent i april, overgået af Holland, hvor tilbagegangen er på 73,8 procent. Svenskerne er dog dem, der mest markant har lagt afstand til Tesla. I Sverige faldt Teslas salg i april med hele 80,7 procent sammenlignet med sidste år.

Svenskerne købte blot 203 Tesla-biler. Så lave tal er ikke set siden oktober 2022.

»Ikke i nærheden af niveauet«

I verdens elbilland nummer 1, Norge, lykkedes det godt nok Tesla at fastholde positionen som bedstsælgende bil med Model Y, men ifølge Opplysningsrådet for Veitrafikken (OFV) lå Teslas markedsandel ved indgangen til maj på 11 procent, hvor den for et år siden var på 18 procent.

»Tesla er ikke i nærheden af niveauet, som vi har været vant til, man kan ikke lade som noget andet. Det kan være et tegn på, at mange nu oplever, at andre mærker er lige så interessante og har lige så meget at tilbyde i omtrent samme prissegment,« siger direktør Øyvind Solberg Thorsen.

Kun i Italien kan Tesla smile. Her voksede salget i april med 11,8 procent til 446 biler, viser tal fra det italienske transportministerium.

Men også uden for Europa lider Tesla. I Australien solgte Tesla blot 500 biler i april, 76 procent færre end for et år siden, og i Kina selv er Teslas udfordringer betydelige. Her har kinesiske bilmærker med BYD i front godt fat i forbrugerne. BYD, som i 2024 overhalede Tesla og nu er verdens største elbilproducent, havde i april sin bedste salgsmåned nogensinde. BYD har sat sig som mål at levere 5,5 millioner elbiler i 2025.

Teslas aktiekurs er faldet med 42 procent, siden den i midten af december satte hidtidig rekord. Dengang troede mange investorer, at Elon Musks nære samarbejde med USAs kommende præsident ville hjælpe Tesla. Det er ikke sket.

Det helt store opgør mellem teknologigiganterne truer med at bryde ud – og rystelserne har allerede ramt investorerne.

Google-koncernen blev på få timer 150 milliarder dollar eller 988 milliarder kroner mindre værd, efter at aktiekursen dykkede med 7,3 procent.

Årsagen var Apples udmelding om, at Googles søgemaskine står til at blive droppet som standard på alle iPhones og iPads samt i Apples internetbrowser Safari. Den skal erstattes af kunstig intelligens, som skal skaffe brugerne de svar, som de søger.

Beskeden kom fra topchefen for Apples tjenester, Eddie Cue, da han var i vidneskranken i det amerikanske justitsministeriums monopolsag mod Google.

Her sagde han, at Apple »aktivt ser på« at bruge kunstig intelligens til at levere søgeresultater som alternativ til Google. Det vil sætte et endegyldigt punktum for mange års samarbejde med Google. Der blev dog ikke sat nogen tidsramme på, hvornår det kan ske.

Et seismisk skift

De to selskaber har en aftale til anslået 20 milliarder dollar (132 milliarder kroner) om året, hvorefter Google er standardsøgemaskinen i Apples Safari-browser – altså den, der er forvalgt som søgemaskine, når man køber en ny iPhone eller åbner Safari for første gang.

Aftalen har været med til at sikre Googles position på verdensmarkedet. Omkring 90 procent af samtlige internetsøgninger foretages gennem Google, selv om der findes mange alternativer. For de fleste ændrer aldrig på standardindstillingerne, hvilket Google og Apple udmærket ved.

Eddie Cue fortalte i retten, at antallet af internetsøgninger gennem Safari for første gang faldt i april, fordi brugerne i stigende omfang anvender kunstig intelligens som amerikanske ChatGPT, Googles egen Gemini eller franske Mistral til at søge efter oplysninger og skaffe svar. Apple vil fremover ifølge nyhedsbureauet Bloomberg føje ChatGPT og Perplexity til som de muligheder, brugerne af Apple-udstyr og -programmer kan vælge at søge gennem i stedet for at anvende Googles søgemaskine.

Sågar den kinesiske DeepSeek overvejes tilbudt.

Eddie Cues udmelding antyder, at der kan være et seismisk skift på vej, som kan true Googles dominerende søgemaskineforretning. Det er her, at Google tjener sine store penge, fordi søgemaskinen skaffer Google detaljeret viden om brugerne – viden, der sammen med alle øvrige indsamlede data om brugerne af Googles andre mange tjenester anvendes til at sælge særdeles målrettede annoncer.

De 20 milliarder dollar, som Google hvert år betaler Apple for at være standardsøgemaskine i Safari, udløser ifølge nyhedsbureauet Reuters omkring 36 procent af Googles annonceindtægter på søgemaskinen.

Der er omkring to milliarder iPhones og iPads i brug lige nu.

Alvorlige konsekvenser for Google

Det amerikanske justitsministerium har som et af sine krav til at få brudt Googles dominans på internetsøgninger fremlagt, at Google skal forbydes at betale andre virksomheder for at kunne blive standardsøgemaskine.

»Tabet af eneretten hos Apple ville få meget alvorlige konsekvenser for Google, selv hvis der ikke kommer andre foranstaltninger. Mange annoncører har lagt al deres søgeannoncering hos Google, fordi det praktisk talt er et monopol med en andel på næsten 90 procent. Hvis der var andre farbare alternativer inden for søgning, ville mange annoncører kunne flytte meget af deres annoncebudget væk fra Google,« siger analytiker Gil Luria fra D.A. Davidson til Reuters.

Google har selv tidligere i år indført muligheden for, at man kan vælge at bruge kunstig intelligens på søgesiden. Det er netop et forsøg på at fastholde millioner af brugere fra at anvende andre kunstige intelligenser til deres søgning. Samtidig kan man hos Google få et resumé skrevet med kunstig intelligens oven over de sædvanlige links til sider på nettet, når man søger.

Apple gav sidste år adgang til ChatGPT gennem sin digitale assistent Siri. En bredere brug af kunstig intelligens på Apple-udstyr er dog flere gange blevet forsinket. I mellemtiden er Google, Amazon, Microsoft og Meta/Facebook fortsat med gigantiske investeringer for at sætte sig på markedet for kunstig intelligens.

ChatGPT, der ejes af selskabet OpenAI, som Microsoft sidder på halvdelen af, rapporterede i april, at en ny søgefunktion er blevet brugt en milliard gange om ugen. Den havde i februar flere end 400 millioner ugentligt aktive brugere.